Hygicare International

blev etableret i Tanzania i 2011 af et team bestående af desinfektionseksperter og udviklingsrådgivere.

Med i bagagen havde vi et lavalkoholbaseret 99.99% effektivt desinfektionsmiddel, ideelt til varme klimaer. Udviklingseksperter, der kendte de lokale sundhedsprogrammer og den barske virkelighed, at bl.a. bakterie-relaterede sygdomme specielt rammer nybagte mødre og helt små børn. For nogle år siden opgav WHO, at hver femte barn i Tanzania ikke bliver 6 år. Der dør flere af bakterie-relaterede sygdomme i Afrika end der dør af HIV og Malaria til sammen.

Hygicare Egypt blev etableret i 2014 med støtte fra Danidas Partnerskabsprogram.

I 2015 blev Hygicare ApS etableret i Danmark for at leverer desinfektionsmidler tildet danske og europæiske marked. Beredskabsstyrelsen, Dansk Røde Kors, større virksomheder indenfor fødevaresektoren, sundhedssektoren og medicinal industrien er blandt Hygicares kunder.

Hygicares filosofi er at styrke det lokale. Det skylder vi ikke kun klimaet og vores kommende generationer. Det er helt afgørende for vores forretning, at vi er tæt på vores kunder og kan leverer til tiden. Derfor får vi produceret vores desinfektionsmidler i Danmark til vores danske og europæiske markeder. 80% af vores råvarer og emballage leveres af lokale producenter.